Visitation

De unges visiteres direkte fra kommunerne.

Vi gennemlæser sagsmaterialet og vurderer hvilke tiltag, der bliver relevant at gennemføre, og hvor meget personale, der skal tilknyttes den aktuelle unge.

Den unge anbringes efter, at der er opnået enighed med kommunen om indhold i vores tilbud og prisen herpå. Desuden skal den anbringende kommune – inden effektueringen af anbringelsen – have gennemført en § 50 undersøgelse af den unge og have tilvejebragt en underskrevet handleplan.

Socialpædagogisk behandling

Anbringelsen starter altid i StationVest, og efter en kortere eller længere periode flyttes den unge til et af enmandsprojekterne.

Opgaven i StationVest kan være afgiftning af den unge, pædagogisk-psykologisk observation eller afdækning før videre anbringelse i et af enmandshusene.

En anbringelse i et af enmandshusene indeholder socialpædagogisk behandling med henblik på at gøre den unge i stand til at kunne flytte til anden boform.

Vi forventer, at som den unge udvikler sig og bliver i stand til at flytte fra StationVest til en anden boform, og derved vil opholdsprisen kontinuerligt falde.