Rollemodeller

Opholdsstedets personale er rollemodeller og foregangsmænd/kvinder i mange sammenhænge. Vi viser den unge via vores opførsel, hvordan vi forventer at han/hun opfører sig. Vi tager ansvar, indtil den unge selv er i stand til det, og det gøres på mange områder. 

Der er derfor forholdsvis få valg, den unge selv skal tage i starten af anbringelsen. Vi har på mange områder valgt for ham/hende. Pædagogen hjælper den unge med at komme igennem dagens forskellige aktiviteter. Den unges verden er så kaotisk, at han/hun har brug for, at pædagogen er vejviser. Selvom der kommer skiftende pædagoger, gennemføres der stadig den samme struktur, og den unge oplever dermed forudsigelighed. 

Kunsten er at få de unge til at se deres egne uhensigtsmæssige mønstre, at få dem til at erkende, at der findes andre veje.